IMG_1122_edited.jpg

Babyeksperterne tilbyder de ideelle hold til dig, der har fået ny baby.

 

Babymassage, slyngevejledning, førstehjælp til baby, babytegn og zoneterapi i ét samlet forløb

Hos Babyeksperterne tilbyder vi de ideelle hold til dig, der har en baby på barsel. Vores hold er til mødre med babyer fra 0-12 måneder. Vi har stræbt efter at skabe et hold, der favner de behov, man kan sidde med som mor til en baby.

Med udgangspunkt i vores brede og solide erfaring har vi derfor skabt et hold, der både tilbyder dig et fællesskab, hvor ro, nærvær og relationsdannelse er i fokus, men ligeledes 6 uger spækket med et fagligt indhold, der er relevant netop for mødre med babyer mellem 0-12 måneder. Vi er meget bevidste om, og har stor forståelse for, hvilke og hvor mange aldersmæssige udviklingstrin, der sker i løbet af en babys første leveår, og vi ønsker at favne alle disse, og tror på at I som mødre får rigtig meget ud af at møde hinanden på de forskellige udviklingstrin.


Herudover tilbyder vi i øjeblikket et onlineforløb, der gennemgår de samme seks moduler, så de mødre, der ikke har mulighed for at dukke op til de fysiske hold, også kan være med. ❤️

Hver uge tages der således et nyt ekspertemne op, som kan hjælpe dig videre på din rejse som forælder.


Hos Babyeksperterne ved vi, at det kun er dig, der er ekspert på din egen baby, og et af vores fornemmeste mål er derfor at få skabt et rum, hvor vi støtter op om hinandens roller som mor, vi støtter din iboende intuition, så du lærer at lytte til din egen indre stemme, om hvad der netop er rigtigt og forkert for dig og din baby. 


Hvis du booker et hold hos Babyeksperterne, får du altså ikke kun et ugentligt hold, men du får mulighed for at være medstifter af et fællesskab, der kan danne grobund for livslange venskaber for dig og din baby. ❤️

 
baby
Billede af Filip Mroz

6 uger med fællesskabsdannelse, aktuelle og relevante barselsemner undervist af eksperter, online ekspertvejledning, nye venskaber, samt ro, nærvær og tid til at være og dele!

 

Det får du

Sådan giver du dit barn babymassage

Bær dit barn i strækvikle

Førstehjælp til din nyfødte

Kommuniker inden tale med babytegn

Helbred dit barn med zoneterapi

 

Babyeksperternes hold er til dig der:

Er blevet mor indenfor de sidste 6 - 30 uger
Vil kommunikere med din baby, og læse dit barns signaler allerede nu
Vil kunne hjælpe din baby ved maveonde, tandfrembrud eller med at sove bedre
Gerne vil styrke tilknytningen mellem dig og baby ved at bære dit barn tæt på kroppen
Vil kunne bruge førstehjælp til din baby
Gerne vil opleve nærheden og trygheden i at give dit barn babymassage

 

Undervisningen

Den fysiske undervisningen forløber over 6 moduler á 2 timers varighed. Hver gang vil der være et nyt tema, som bliver vendt med mødrene. Den online undervisning foregår ligeledes over 6 moduler á 1,5 times varighed. Modulerne tager sig ud som følger:

Modul 1: Introduktion og babymassage

Modul 2:  Slyngevejledning

Modul 3: Førstehjælp

Modul 4: Babytegn

Modul 5: Zoneterapi

Modul 6: Afslutning, opsummering og repetition

 

Du er eksperten i din egen baby. Med babyeksperternes undervisning kan du blive klogere på mange af de emner, der kan støtte din babys udvikling, og styrke båndet mellem dig og din baby.
Nedenfor kan du læse om, hvad du får ud af modulerne <3

 

Modul 1: Babymassage

Babymassage er en af de dejligste kontaktformer man kan have med sin baby. Ved hjælp af babymassagen kommer man i kontakt med sin medfødte mor-intuition ved at fornemme og reagere på sit barns behov og signaler, samtidig med at man har konstant kropslig kontakt med sin baby.


Babymassagen frigører det kendte kærlighedshormon oxytocin og er dermed med til at skabe et frirum for mor og barn, hvor kærlighed, velvære og ubrudt kontakt får lov at være i højsædet. Ved at bruge babymassage på sit barn jævnligt hjælper man barnet med at få ro i nervesystemet. Babymassage kan altså også være et fantastisk redskab til de børn, der kan virke motorisk urolige, eller til dem der har problemer med nattesøvnen.


Babymassagen kan bruges fra dit barn er helt spæd og har ingen slutalder. Babymassage er altså et uvurderligt værktøj, som ikke kun kan bruges i de første par måneder, men som kan følge dig hele din tid som mor til små børn.

 

Modul 2: Slyngevejledning

At have sin baby tæt på kroppen både, når det sover og er vågent giver en nærhed og ro, som på mange måder styrker relationen mellem forældre og barnet
Babyer har fra fødslen et naturligt behov for, at være hos sin mor og far. Babyen søger mors bryst lige så snart den er kommet til verden. Den søger at være sammen med sine forældre døgnet rundt - det sker helt instinktivt og er nødvendigt for at overleve. Forældrene giver tryghed, og ved at ligge på mors eller fars bryst, og lytte til hjertet, skabes der stor genkendelse fra livet i mors mave, hvor babyen lyttede til hvert eneste hjerteslag. For mange kan det være svært at få hverdagen til at gå op i en højere enhed med en lille ny baby på armen. 
Hos Babyeksperterne vil du få kyndig vejledning i at binde en strækvikle, så du kan have hænderne fri samtidig med at du giver din baby al den kropskontakt og tryghed hun eller han har brug for. Fordelene ved at bære dit barn er mange: Mindre gråd, tæt kropskontakt og bedre vejrtrækning som følge heraf, bedre søvn, større tilknytning, bedre motorik, og en større kontakt til dit barn, og dets reaktioner på omverden.

 

Modul 3: Førstehjælp

Som forældre er de mest basale førstehjælpsråd noget af den vigtigste viden, man kan tilegne sig. Hos babyeksperterne lærer i ikke kun teorien bag førstehjælpen - I lærer at redde jeres barns liv. Vi stræber efter at forene teori og praksis med en atmosfære, der skaber de bedste rammer for indlæring af denne livsnødvendige viden.


På vores kursus om førstehjælp kommer vi både omkring hjertelungeredning, blokering af luftveje og handlemuligheder ved indtag af giftige og ætsende elementer. Vi sørger dog altid for, at dagen tilpasses den enkelte gruppes ønsker og behov, så alle føler, de kommer hjem med ny og værdifuld viden i bagagen.


Dagen udformes altid så der både er plads til hygge, babyer, afprøvninger og teori - altså en perfekt måde at tilegne sig ny viden sammen med sin baby. 

 

Modul 4: Babytegn

BabySigning er en simpel vej til en gladere baby, og et stærkere bånd mellem dig og dit barn. Med babytegn får du et konkret redskab til, at kunne kommunikere med din baby, og få et større indblik i din babys ønsker, behov og interesser. 

Babyers finmotorik udvikles langt hurtigere end deres tale, og du kan derfor som forælder lære din baby at bruge tegnene som et kommunikationsredskab, indtil de begynder at tale. Du vil hurtigt opdage at din baby forstår store dele af dine voksen samtaler, og viser dig dette ved at lave tegnet for nogle af de ord du siger.

Forskning viser desuden at babytegn:

Stimulerer barnets sproglige udvikling

Giver barnet mulighed for at udtrykke sine følelser, ønsker og behov

Mindsker frustrationer som opstår når man ikke bliver forstået

Giver højere IQ

Øger barnets selvværd

Styrker båndet mellem forælder og barn

BabySigning metoden er en kombination af rytmik og babytegn, der stimulerer dit barns sproglige og motoriske udvikling ved brug af musik, sang og leg. Hos Babyeksperterne vil vi både lære tegn gennem BabySigning metoden, og ved en gennemgang af de babytegn du kan mærke at du har allermest brug for I jeres hverdag.

 

Modul 5: Zoneterapi

Zoneterapi til babyer er en af de blideste og mest effektive behandlingsformer. Rigtig mange forældre oplever, at deres babyer i de første levemåneder døjer med mavekneb, øreproblemer og skævheder i kroppen. Hos Babyeksperterne synes vi, det er så vigtigt, at man som forældre føler, man selv kan være med til at hjælpe sit barn, når de oplever ubehag.
Derfor giver vi jer en hel formiddag med fokus på, hvordan man ved hjælp af zoneterapi kan være med til at trykke nogle af de mest gængse spædbarnsproblemer væk. De blide trykkombinationer under barnets fødder har stor og hurtig effekt på babyers små, og endnu meget uspolerede, organismer.

 

Om os

Dine to undervisere, Kim Anna Rebecca & Amalie har hhv. 3 og 2 børn, og tilsammen 14 års erfaring med børn. Som forældre har Kim og Amalie altså den nødvendige førstehåndserfaring med livet som mor, hvad man har brug for i de spæde måneder og ikke mindst kendskab til det enorme følelsesregister, der knytter sig til morrollen. 


Amalies baggrund og erfaring:

Amalie er 30 år gammel og er mor til to børn. Amalie har en bred og dybdegående erfaring med behandling af spædbørn og undervisning af forældre.  Hun er uddannet zoneterapeut, babyterapeut, massør og har kurser i såvel udvidet førstehjælp som førstehjælp til spædbørn og børn. Amalie er stifter af Barselsgruppen, der udbyder førstehjælpsforedrag til mødregrupper i hjemmets trygge rammer. Tillige har Amalie zoneterapeut og massør klinik i Espergærde.

Kims baggrund og erfaring: 

Kim er 35 år og mor til 3 piger. Kim har i snart 10 år undervist babyer og forældre, institutioner og mødregrupper i rytmik og babytegn via sin virksomhed BabySigning. Kim er uddannet slyngevejleder og har udgivet bogen ‘Bær dit barn’ - den første danske bog om at vikle sin baby. Derudover har hun også udgivet bøgerne: Bogen om babytegn, og pegebøgerne om Lolo der lærer babytegn på dansk og svensk. Kim er stifter af BabySigning, og har holdundervisning flere steder i København. Hun har desuden startet BabySigning Instruktør Uddannelsen.

 
 
Ingen kommende begivenheder
 

Kontakt os

 
  • Facebook
  • Instagram

©2020 by Babyeksperterne. Proudly created with Wix.com